Brøndby Masterclass Samarbejdet
Hvad er Brøndby Masterclass Samarbejdet, og hvordan styrker det børnefodbolden i Danmark? Det kan du blive meget klogere på i dette indslag.
Her vil vi, sammen med den sportslig ansvarlige for samarbejdsklubber, Christian Sørensen, dykke ned i hvad det vil sige at være en del af de 33 samarbejdsklubber, som Brøndby IF til dagligt arbejder med.
Bl.a. er vi med som fluen på væggen ude i Ballerup-Skovlunde Fodbold, hvor vi følger klubudvikler, Tobias Ibsen, til en supervision af deres U9-hold samt det efterfølgende feedback-møde.
Alt dette og meget mere kan du få et dybere indblik i med denne mini-dok.